Om mig...
Som barn var jeg aldrig specielt atletisk, nærmere det modsatte. I folkeskolen og gymnasiet, brugte jeg en stor del af min tid på at spille computer.
I 2014 tog jeg på idrætshøjskole i Sønderborg og efterfølgende besluttede jeg mig for at læse Idræt & Sundhed i Odense. På første år, havde vi en læringsprøve, hvor man bl.a. skulle kunne stå på hænder i 5 sekunder. Efter at have øvet mig og bestået prøven, følte jeg bare stadig ikke at jeg kunne stå på hænder sådan rigtigt. Derfor besluttede jeg mig for at fortsætte med at øve mig - Og det har jeg gjort lige siden.
